Det Kvindelige blik IV
Har kvinder et særligt kvindeligt blik på, hvordan de ser og opfatter verden? Det vil jeg i denne BLOG undersøge i billedfortællinger/grafiske noveller skrevet og tegnet af kvinder.
Det er ikke ret lang tid siden at jeg fik anbefalet Dominique Goblet af en tegner kollega da jeg sad blandt andre illustratorer og fortalte om denne her Blog.
Dominique Goblet er en Belgisk billedkunstner, illustrator og pioneer indenfor den Europæiske Grafiske Novelle, hendes stil er eksperimenterende, varieret , poetisk og ofte biografisk. Fra 1968 og født i Brussel.
Hun er et helt nyt bekendskab for mig og den information jeg henter her, er fra nettet. Det er en ny og spændende verden der har åbnet sig for mig, efter at jeg selv har skrevet og tegnet min egen første Grafiske Novelle, Lilith som udkom i September 2025 og har en ny jeg tegner på, men det varer nok en lille år før den er færdig.
Jeg blev meget inspireret af Dominique Goblets tilgang til mediet, hendes eksperimenterende stil og hendes vilje til ikke at gå den traditionelle vej, men tværtimod tilbyder hun en nuanceret og udfordrende tilgang til et medie som i mine øjne udvikler sig i denne tid og måske er det takket være at kvinderne er trådt endnu mere ind og giver deres version af hvordan en Grafisk novelle skal se ud.


Det giver også den grafiske novelle et ekstra lag at hun bruger et udtryk som jeg oplever stammer fra billedkunsten. Som er med til igen at sprænge rammerne for hvad man kan tillade sig som illustrator og skaber af den Grafiske novelle.




