Det Kvindelige blik IX
Har kvinder et særligt blik på, hvordan de ser og opfatter verden? Det vil jeg i denne BLOG undersøge ved at tage udgangspunkt i grafiske noveller skrevet og tegnet af kvinder.
I denne uge har jeg inviteret Clara Selina Bach til fortælle om hendes blik på den grafiske novelle. Se mere på www.claraselinabach.com
I Clara Selina Bach afgangsprojekt fra Royal Danish Academy of Design, Master i Visual Communication i 2017, tegnede hun på en cyberpunk-inspireret tegneserie/grafisk roman, hvor hun tog afsæt i sit eget liv: “Midt-tyver-identitetskrise, mit blik på sociale mediers indvirkning på det at være ung”. Clara Selina Bach. Her tegnede hun med blyant som hun lod stå råt og eksperimenterede med form og panelerne, det var et stor projekt og blev ikke tegnet færdigt.
Interessen for den grafiske novelle startede under et projekt med Rikke Villadsen som gæsteunderviser i 2016, her tegnede Clara zine-tegneserien Lolita. “En fortælling, der adresserer objektificeringen af kvinder. Den handlede om en bitter mand, der var træt af at håndtere kvinder med deres selvstændighed og foranderlighed og derfor hellere ville date sexdukker. Her var det altså ikke kvinden som hovedperson, men mit blik på de forventninger og den objektificering, som populærkulturen og samfundets normer gennem tiden har pålagt det at være kvinde – at man ikke må ældes eller blive for selvstændig.” Clara Selina Bach
“Jeg har selv 20–25 tegneserier/grafiske romaner stående i min bogreol. Men det, der slår mig, når jeg kigger på min samling, er, at langt de fleste af mine tegneserier er tegnet og skrevet af kvindelige tegnere. Og at langt de fleste af dem tager afsæt i kvindeliv på den ene eller den anden måde. Eller belyser kvinders rolle og udsatte position i samfundet som tema. Eller fortæller historier, der insisterer på at skabe plads til kvinders seksualitet og give dem den hovedrolle, som før har været forbeholdt manden.
“Overordnet set er det fortællinger, hvor man får lov til at komme helt ind i følelseslivet hos de personer, der bliver skildret. Det føles nært og omsorgsfuldt. Og det føles som om, der gavmildt bliver delt ud af erfaringer – uden ironisk distance. Det er fortællinger, hvor kroppen for det meste bliver skildret ærligt og blødt. Hvor man kommer helt ind i hovedet på personerne. Og hvor der veksles mellem figurative, klassiske narrative virkemidler og mere abstrakte, flydende billeder.” Clara Selina Bach
“Alle de tegneserier af kvindelige tegnere, jeg har, synes jeg har noget følsomt over sig. Noget ærligt og åbent, som jeg er glad for at måtte tage del i som læser. Jeg føler mig spejlet – særligt i den famlen og store arbejde, der gør sig gældende, når man vil skabe noget og i det hele taget bare leve sit liv.”
“Mange af de tegneserier, jeg har, er enten tegnet med blyant, hvor man kan se, hvordan tegningen er blevet arbejdet med, visket ud og rettet til. Det er ærligt. Eller også er de malet med grove penselstrøg og forsøger ikke at være ”perfekte” – men er det alligevel, på deres egen måde. Eller også er det en blanding af teknikker, hvor collage også kommer ind.”
“Som eksempelvis Nora Krugs Heimat, der fortæller hendes tyske familiehistorie og det komplekse i minder og nedarvede erfaringer i en blanding af klassiske tegneseriepaneler, skitsebog og scrapbog med collage af fotos.” Clara Selina Bach
“I en af de få (”mere klassiske”) agent-tegneserier, jeg har, skrevet og tegnet af Aisha Franz, er agenten en kvindelig hovedperson. En sej hund ved navn Brigitte – som er på en mission. Men samtidig får man i glimt fortalt, hvordan Brigittes tanker også kredser om det ikke at kunne få børn, og hvordan hun har måttet acceptere, at det var hendes skæbne.” Clara Selina Bach