Det Kvindelige blik VI
Har kvinder et særligt blik på, hvordan de ser og opfatter verden? Det vil jeg i denne BLOG undersøge ved at tage udgangspunkt i grafiske noveller skrevet og tegnet af kvinder.
Da jeg formulerede ideén med denne blog, var det som et spørgsmål. Det er nu kendt at LinkedIns ændrede algoritmer, hyper mænd mere end kvinder. Det reflekterende og relationelle sprog tones ned. Men er vi eksekverende og handlingsorienterede hypes vi.
Sådan tror jeg også at der til en hvis grad er en differentieret tilgang til hvordan kvinder og mænd griber verden an. Men det er ikke sort og hvidt.
I denne uge har jeg inviteret Annemette Bramsen til at komme med hendes blik på den grafiske novelle.
Født i 1965.
Uddannet tegner/grafiker/illustrator på Designskolen Kolding i 1989.
Se mere på www.annemettebramsen.dk
Oktober 2024 udgav hun sin første tegneserie Livet er gas på eget forlag. Annemette fortæller historien om den androgyne og søgende teenager Erik, der i 1970érne tager turen fra provinsen til hovedstaden.
“Faktisk skulle jeg lige overtale mig selv til at skrive til en blog, der taler om det kvindelige blik, for mit igangværende projekt handler i høj grad om, at vi kan sætte os i andres sted, uanset køn osv., når vi fortæller og læser.” A.Bramsen
“Jeg bruger ordet tegneserie om mine egne ting, fordi jeg er sådan lidt trodsigt anlagt, og kan blive bekymret for, om grafisk billedfortælling kan ende som en ting for kvinder og tegneserier som mere for mænd. Jeg elsker tegneseriemediet, og det er det, jeg altid har drømt om at lave.” A.Bramsen
“Jeg vil ikke gøre mig klog på, om de har en særlig stil, måde, eller et særligt blik, der kendetegner dem, for jeg vil jo helst ikke understøtte en fortælling om litteratur for særligt kvinder, mænd eller andre køn. Jeg håber de allesammen gør som de har lyst til, og vil boltre sig vildt med hver sin vidt forskellige stemme. Og det synes jeg faktisk at de gør, især når vi taler tegneserier til voksne. Ønsker mig bare, at det medie kommer meget bredere ud og får bedre kår i Danmark, fordi det kan så meget.” A.Bramsen




“Personligt stritter min smag i mange retninger, og jeg glæder mig over alle de måder, man kan gribe fortællingen an på. Jeg underviser unge i at tegne, og kæmper lidt med, at de nærmest kun anser manga-stilen som den fede måde at tegne tegneserier på. A.Bramsen




“Jeg hepper på de mere personlige og krøllede stemmer, og når vi nu snakker kvindelige tegneserieskabere vil jeg nævne Anneli Furmark og Julie Doucet. Den ene fortæller følsomt og stemningsfuldt, den anden er vild og voldsom. På hver sin måde et par dejligt modne damer, som jeg i hvert fald kan spejle mig i og inspireres af.” A.Bramsen.
Her eksempler på Anneli Furmark, som arbejder med tegneserier, illustration og billedkunst. Hun er født i Vallentuna 1962.
I næste uge kigger jeg nærmere på Julie Doucet, som har en kraft og et mod jeg finder mega spændende.


