Det Kvindelige blik VII
Har kvinder et særligt blik på, hvordan de ser og opfatter verden? Det vil jeg i denne BLOG undersøge ved at tage udgangspunkt i grafiske noveller skrevet og tegnet af kvinder.
Sidste uges gæst Annemette Bramsen, som også er blevet nomineret til Claus Deleuran prisen 2026, Årets Debutant. Anbefalede Julie Doucet, en Canadisk undergrunds tegneserietegner og kunstner, født 1965. Julie Doucet er pioner indenfor den autofiktive tegneserie med “Dirty Plotte” (1987-91) og “My New York Diary”. Hun startede med at selvudgive Zines.
Det er i Zines at der eksperimenteres, det er ofte bare fotokopier der hæftes sammen. Et skønt uafhængigt sted at lege med tegneserien i et overkommeligt format.
Det som fascinerer mig ved Julie Douces var hendes kompromisløse blik for den kvindelige side af live. Blodet der kommer, en superkraft der sættes gang i de kvindelige kræfter som er stærke og river alle med. En kvindelige urkraft, livets saft.
Blodet skal ikke gemmes og tabuiseres, det skal frem og manifesteres. Hvis blodet ikke kommer er der ikke noget liv.
Det føles godt at komme i kontakt med de kræfter som er kvindens. Vi skal ikke undertrykke og gemme det blodet væk. Kvinden bare er vild og vader gennem husene, hiver tøjet i stykker, griber små mennesker. Det hele er ved at drukne i blodet. Det kvindelige er ikke kun yndigt, det også er grimt… mere af det! Lad os gå amok!
