Det Kvindelige blik X
Har kvinder et særligt blik på, hvordan de ser og opfatter verden? Det vil jeg i denne BLOG undersøge ved at tage udgangspunkt i den grafiske novelle skrevet og tegnet af kvinder.
“1000 tak! Fedt projekt!”
“Jeg identificerer mig egentlig ikke som kvinde, jeg vil helst helt hoppe over den binære kønsforståelse. Jeg synes det er rigtig svært at svare på om “kvinderne” gør det anderledes, da jeg ikke er inde i hvad mændende laver haha. ” Matilde Digmann
Sådan starter Matilde Digmann sin mail til mig. Det er skønt at den BLOG jeg har givet navnet “Det kvindelige blik”, ikke er så “kønsrigtig” (jeg er boomer!) Matilde ser ikke sig selv som kvinde, men skriver og tegner med fokus på “hvor toxic en verden vi lever i som “kvinder”. Jeg synes at Matildes arbejde er sindsygt spændende og vigtigt for hen rusker godt og grundigt op i hvordan Patriarkatet gerne vil fremstille verden.
Matilde Digmann f. 1980, er en multidisciplinær kunstner med base i butikken Matmaskesstuff. Bor skiftevis i Mexico City og København. matildedigmann.dk
Denne del af min Blog, hvor jeg har inviteret kvinder/hen til at bidrage, giver dem muligheden for selv at fortælle hvordan de ser verden. Så jeg vil ikke sige mere, men give ordet videre til Matilde




“I det min trilogi er min livshistorie, har jeg ekstremt fokus på hvor absolut toxic en verden vi lever i som “kvinder”. Hvor mange voldtægter, overgreb, mikro-aggresioner, bortførsler, tilråb på gaden, gramsen-på, livs-sugende-“kæreste”-mænd vi udsættes for gennem et “kvindeliv” og hvorefter folk stadig regner med at vi opfører os “normalt” og danser en dans for dem så de kan føle sig tilpasse. Det handler også om hvordan patriarkatet har kolonialiseret kvinders sind og vendt misogynien mod os selv - internaliseret alt det vi har hørt så mange gange — i en verden jeg ser som dybt voldelig overfor kvinder - i byrummet, kulturen, politikkerne, sundhedssystemet, i intime partnerskaber. Mit værk handler om at kaste lys på det igen og igen - at dele min historie fordi jeg ved jeg ikke er alene.
Ja vi tilfører nyt! Min gamle (mandlige) redaktør plejede at sige: “Mat, vi gider ikke høre om en til 40-årig kvinde med rod i kærlighedslivet”. Det kan han KUN sige fordi mænds livserfaringer ses som universelle og derfor må de gerne skrive 9 bind om deres liv - men kvinders historier ses som singulære, fordi vi aldrig har været i en position hvor vi har været historieskrivere. Men vores historier ER universelle og vi SKAL fortælle dem — det er absolut livsnødvendigt — mit liv er blevet reddet af andre kvinder når de deler om det de har været udsat for. Vi er nødt til at blive ved med at fortælle. De har altid forsøgt at stoppe kvinder fra netop dette - kaldte dem “sladre-kællinger” sov — men med podcast bølgen efter COVID i 2020 var der ingen vej tilbage. Kvinder deler deres erfaringer som aldrig før og hvad kan vi se? Kvinder lever stadig undertrykte, mange i voldelige parforholdsrelationer som de bliver i, fordi de er blevet solgt ideen om en “mand” som redderen, den farlige historie om en ensom kattedame eller “spinster” er blevet dæmoniseret fordi de er skrækslagne for frie kvinder der ikke behøver mænd.
Toril, jeg er så træt af det!”




“Jeg skriver om sex og mange mænd kan selvfølgelig ikke ta´ det. De tror jeg er “slutty” haha. Igen må kvinder kun være “sexy”, ikke seksuelle. En kvindes frie seksualitet skræmmer dem, så den skal udskammes og forkertgøres, pakkes væk. Hun er en hore eller en luder. Igen en typisk projektion fra de virkelige sluts. En af grundende til jeg ikke identificerer mig som kvinde er netop det - mit udtryk er måske feminint, men ego er meget maskulin idet at jeg gør præcis hvad der passer mig — også med min krop.”Matilde Digmann


