Det Kvindelige blik XI
Har kvinder et særligt blik på, hvordan de ser og opfatter verden? Det vil jeg i denne BLOG undersøge ved at tage udgangspunkt i den grafiske novelle skrevet og tegnet af kvinder.
Jeg mødte Christine Reinwald til et møde Tegneserierådet holdt i Comic Garden i Januar 2026, før det udveksletde vi kommentarer på LikedIn og jeg var blevet nysgerrig på hvem hun var.
Christine Reinwald f. 1987 er billedkunstner, illustrator og tegneserieskaber. Uddannet på serieskolan i Malmø. se mere på www.christinerainwald.dk
Christine startede sammen med Kristine Tiedt og Kauli Ferraira for 8 år siden netværket Yngel et feministisk netværk for tegneserieskabere. Netværket hjalp dem til at konsolidere et fællesskab og støtte hinanden i processen med at skabe serier af høj kvalitet, fagligt, kreativt og professionelt
Det fortæller mig at vi er stærkere når vi netværker og skaber noget sammen, mænd og kvinder. Det var også min idé med den her BLOG at skabe en sammenhæng med andre kvinder og spørge, er der et kvindeligt blik? Samtidigt ønskede jeg at fremhæve kvinder der tegner eller er forfatter til tegneserier/grafiske noveller.
Christine startede med at tegne tegneserienoveller i “Smerten og Jeg” fra 2022, hvoraf to af dem udkom som Zines og antologier og blev siden samlet i en bog. Novellerne handler om forskellige typer for vold der opstår i relationer - gaslighting, stalking, voldtægt. “Ved at lade historien udspille gennem øjnene af et kvindeligt offer, kommer læseren helt ind i situationen og oplever den som sin egen.” Christine Reinwald
“Så på den måde vil jeg sige ja, tegneserier lavet af kvinder har en tendens til at skille sig ud i forhold til majoriteten af danske tegneserier, da de oftest også har en kvinde i hovedrollen, da det er den erfaringsverden som skaberen er mest velbevandret i.”
“Jeg tror, at kvindelige tegneserieskabere overordnet set stadig har to valgmuligheder professionelt; At lave tegneserier som glider gnidningsfrit ind i den dominerende stil og tendens i danske tegneserier historisk. Eller at affinde sig med, at de allerede er bagud på point, i kraft af deres køn, som stadig er i mindretal i branchen, og det derfor giver 100% handlefrihed til at være ligeså eksperimenterende med kunstarten som de har lyst til. Og den mulighed for at arbejde fuldstændig frit, den ser jeg mange kvinder benytte sig af. Der er helt klart en fremdrift i kunstartens udvikling i Danmark, som jeg i stor grad ser som værende båret frem af kvindelige tegneserieskabere. Om det kan siges så bombastisk ved jeg ikke, måske jeg også lige blev grebet af en stemning dér. Men der er i hvert fald en meget høj villighed til at udforske kunstarten blandt de nyere kvindelige tegneserieskabere, som jeg, måske på grund af manglende indsigt, eller måske på grund af det modsatte, ikke ser i samme grad hos de nyere mandlige tegneserieskabere.”
“Jeg oplever, at kvindelige karakterer generelt oftere skildres mere nuanceret og kontrastfulde, når de beskrives af kvinder.” Christine Reinwald




Christine Reinwald anbefaler; Diskbanktecknaren v Ulrika Linder “Hun tegner hverdagssituationer med en grovhed og en humor som jeg synes er helt uden sidestykke”. Sara Granér, “tegneserietegner som virkeligt udfordrer kunstartens rammer”. Og tidligere studiekammerat fra Serieskolans debut, Hunger af Siri Lidbeck, “om en ung kvindes kamp med spiseforstyrrelse”. Christine Reinwald
“Jeg blev også voldsomt opløftet af at læse Signe Dagmar Herlevsens debuttegneserie sidste år. Også hun laver nogle spændende udforskninger i kunstarten, både i forhold til det visuelle og det narrative.” Christine Reinwald






